Er prestasjoner alene et bevis på doping?

Troverdigheten til toppidretten er satt på prøve. Den ene idrettshelten etter den andre rives ned fra sine troner. Navnene er mange, jeg orker ikke å begynne jobben med å nevne de alle. De finnes stort sett i de fleste prestisjefulle idretter, særlig i- og mest aktuelle i sykkel, friidrett og langrenn.

Bevisstheten rundt dopingproblemet har økt de siste årene. Bedrede anti- doping metoder har presset seg frem i idretter som sykkel, langrenn og friidrett, og avslørt u- kulturer uforenlig med idrettens verdier.
Sykkel er den idretten som har måtte tåle mest kritikk. Særlig avsløringen av Lance Armstrong var et slag i ansiktet på mange som lot seg inspirere av den en gang suverene Tour de France -rytteren.
De siste dagene er friidretten igjen dratt inn i dopingdebatten. Flere av verdens beste sprintere er tatt for stoffer oppført på den voksende forbudslisten til antidoping myndighetene.

Her hjemme fikk debatten uvanlig temperatur da noen av våre største idrettshelter innen paradegrenen langrenn ble anklaget for unormale blodverdier og mistenkeliggjort for doping.
I vinter var jeg paneldeltaker i en diskusjon om doping i norsk langrenn ved det årlige pressetreffet SKUP- konferansen i Tønsberg. Etter debatten satt jeg igjen med en følelse at de fleste journalistene som overvar diskusjonen var kritiske til de norske langrennsløperne.
Troverdigheten til idretten er altså sterkt svekket, og argumentasjonen er enkel. Utøvere som slår dopende utøvere, er vel dopet selv?
Mistanken sprer seg videre til dagens utøvere. Under Tour de France må Chris Froome daglig besvare kritiske dopingspørsmål. Er det virkelig mulig å sykle opp fjellene i et slikt tempo uten doping? Sammenligninger av tider fra Lance Armstrongs storhets tid viser at Froome holder omtrent samme tempo.  Store deler av publikum konkluderer at også Froome er dopet.
Etter avsløringene av sprintløperne i friidrett er det samme kritiske blikket rettet mot Usain Bolt.
Blant de beste 100- meter tidene i historien er for mange skitnet til av positive dopingprøver og avsløringer. Hvordan er det da mulig at Usain Bolt er ren?

 

Etter alle skandalene og skuffelsene er det naturlig at troverdigheten har sunket til et bunn- nivå. Idretten har seg selv å takke for at åpenbare problemer har blitt neglisjert altfor lenge.
Dagens utøvere, særlig de ærlige, betaler prisen for at idretten ikke har evnet å rydde opp.
Mistilliten rammer alle, særlig de på topp. Men er prestasjoner i seg selv et bevis på doping?
Når Froome akselererer oppover bratte fjellsider i Tour de France, Bolt er best i historien på 100- meter, og våre tidligere langrennshelter slår steindopende konkurrenter, er det da et bevis på at også de er dopet?

Jeg har sluttet å være sikker, til det er jeg altfor miljøskadet. Men, min erfaring med sykkel- og idrett gjør at jeg ikke er den første til å trekke frem doping som årsak. Prestasjonen isolert holder ikke som et bevis på doping. Fordi, hvordan vet vi hvilke fysiske begrensninger som ligger i menneskets natur og evne til å prestere? En stor tenker ble en gang sitert på følgende; Hemmeligheten bak suksess er hardt arbeid, derfor er det en hemmelighet for de fleste. Hva om årsaken ligger i hardt og ærlig arbeid?
Derimot blir jeg fort mistenksom om det i kjølevannet av fantastiske prestasjoner også melder seg andre indikasjoner som rykter, samarbeid med antatt u- etiske leger, anklager fra vitner tett på miljøet rundt den aktuelle utøveren, eller annet som kan bidra til tvil.
En positiv prøve er selvfølgelig den beste løsningen, men dessverre har dopingkontrollene begrensninger om metodene blant idrettssvindlerne er tilstrekkelig kyniske.
Dessverre har vi nok av eksempler på gjennomdopende utøvere som ikke tester positivt.
Avsløringer viser at dopingprøver har begrensninger som gjør det til et av mange nødvendige verktøy i arbeidet mot doping. Faktisk fungerer manipulerte negative dopingtester som et nyttig verktøy den dopede utøveren kan gjemme seg bak og bruke som falskt bevis. Hvor mange ganger hørte vi Lance Armstrong si at han aldri testet positivt.
Armstrong er et grelt eksempel på en som ble trodd og forsvart i det lengste, til han selv valgte å innrømme omfattende dopingbruk. Personlig trodde jeg på Armstrong til jeg selv ble proff i 2003.

Med inntreden blant proffene hørte jeg rykter og stadige anklager fra folk ansett å være tett på miljøet rundt sykkelkongen. Troen på amerikaneren og alle rundt han forsvant gradvis etter hvert som tidligere lagkamerater testet positivt og stadige flere kritiske artikler med hardtslående bevis med sluppet i media. At Armstrong testet positivt allerede i 99 var en sterk indikator. Utrolig at ikke flere ansvarlige personer åpnet øynene allerede da! Blant ansvarlige finnes tidligere sykkelpresident for det internasjonale sykkelforbundet Hein Verbruggen. I dag er han æresmedlem i IOC.
Derfor, jeg venter på flere bevis før jeg velger å mistenke utøvere for doping. Prestasjonen alene er ikke nok, uansett om det setter tidligere prestasjoner basert på juks i skyggen.

Mads!

  • David Hansen

    «Prestasjonen isolert holder ikke som et bevis på doping. Fordi, hvordan
    vet vi hvilke fysiske begrensninger som ligger i menneskets natur og
    evne til å prestere? En stor tenker ble en gang sitert på følgende; Hemmeligheten bak suksess er hardt arbeid, derfor er det en hemmelighet for de fleste. Hva om årsaken ligger i hardt og ærlig arbeid?»

    Fordi doping er ikke bare prestasjonsfremmende, det tillater en også å trene enormt mye hardere enn hva man klarer å restituere seg fra naturlig.
    Sorry kids, men hardt arbeid alene er ikke godt nok for å lykkes i toppidretten.

    • postman pat

      Har man fått doping i kroppen tidligere kan kroppen tåle mer selv om du har sluttet med doping. Prestasjonsevnen er fremdeles forbedret da kroppen vendte seg til det man presterte som dopet.

    • ManchesterUnitedsupporter123

      At hardt arbeid ikke er nok er noe av det dummeste jeg har hørt.
      Du sier med dette at alle toppidrettsutøvere i hele verden har dopet seg til toppen?, det blir bare latterlig. Hardt arbeid kan meget godt være godt nok. Froome er et levende bevis på dette

  • micax

    Trist at man skal læse cykelryttere og journalister forsvare det som enhver med lidt forstand på sport kan forstå er en dopet præstation. Specielt skuffende, fordi at Norges medier og sportsfolk gør sig så hellige i forhold til doping, men når det kommer til stykket er lige så gode til at lukke øjnene som alle andre. Hvor er den Norske Kimmage? Skaaning Andersen?

    Og nej – der er ingen der siger at I skal anklage Froome på tryk – men der er ingen der tvinger jer til at skrive forsvarstaler for ham heller. Specielt ikke når der allerede er lige så mange – om ikke flere – indicier mod Team Sky og Froome end der var mod Lance Armstrong i Touren 2000. Det er ikke kun Froome’s præstation tvivlen går på, og at I undlader at nævne de mange andre grunde til at mene at Froome’s præstationer er mistænkelige og lader som om det er det som gælder viser en kedelig agenda.

    Men vi ved jo også gfodt at Froome er en Englænder, på et hold med et stærkt Norsk islæt. Havde den her artikel mon blevet skrevet hvis det var en Spansk, Italiensk eller Østeuropæisk cykelrytter på et hold uden Nordmænd der præsterede hvad Froome nu præsterer? Jeg tvivler.

    • Joakim Syrstad

      Så da har altså lagkamerater, tidligere og nye, av Froome kommet ut og sagt at han doper seg… Da har han testet positivt på dopingprøver… Da har han saksøkt alle og enhver som våger å motsi ham fordi han er en arrogant drittsekk… Gi meg noe som overhodet minner om bevis, og som gjør at han kan sammenlignes med Armstrong og ikke bare spekulasjoner…

      Froome er lettere en Armstrong var, han trener utrolig mye (som alle gode, rene, idrettsmenn gjør), og det er det faktum at hans største konkurrent har måttet slutte å dope seg og dermed har vist seg som en mye svakere idrettsmann enn først anntatt. Når du først sier at det finnes mange andre «incidier» kan du godt nevne dem, så får vi se hvor gode spekulasonene og argumentene over en slik gigantisk idrettsprestasjon virkelig er.

      • micax

        Naive folk findes der desværre nok af. At du citerer at han er lettere end Armstrong siger jo egentligt det meste. Hvis han er lettere end Armstrong, så burde han også være en dårligere tempokører – hvilket gør det højest ejendommeligt at han kører lige op med en rendyrket tempocyklist som Tony Martin. Taber man vægt, så taber man også noget af sin power – med mindre man doper sig.

        Og jeg kan sgu kun le når folk kommer med den idiotiske kommentar om at han træner utroligt meget. Tror du at det gør ham unik? Tro du ikke at alle hans konkurrenter også trænere utroligt meget? Er du klar over en af formålene med doping er at gøre at man kan træne endnu mere? Doping = evne til at træne meget mere = et meget højere niveau selv når ikke doper sig. At han efter sigende træner «utroligt meget» uden at det har nogen effekt på hans præstationer i konkurrence er blot endnu en grund til at mistænke at der er doping med i billedet.

        Det er blandt andet det som er suspekt. Der har de sidste 20 år – op til Team Sky idag – ikke været EN eneste rytter som både var verdensklasse på tempocykel og i bjergene som ikke har været dopet. Ikke en. Jeg tvivler på at Froome er den første.

        Men siden du ikke selv kan finde ud af at Google, skal jeg da gerne give dig et par pointer:

        – Såsom at ingen anså Froome som noget stort talent før 2011. Han var faktisk på nippet til at blive fyret, da han brød gennem lydmuren i Vueltaen det år. At det skulle være på grund af Bilharzia man ikke har hørt om ham er noget vrøvl, for han har været professionel siden 2007, og fik ikke sygdommen før 2010.

        – At Team Sky’s forvandling fra at være et hold er primært vandt sejre p.g.a. endagsrytterne som Boasson-Hagen osv. til en etapeløbsmaskine skete samtidig med at man rekrutterede TO doping doktorer. Der er den velkendte Gert Leinders som arbejdede hos Rabobank og den mindre alment kendte Fabio Bartalucci. Dr Bartalucci er en god gammel preparatore i kendt Italiensk stil (a la Ferrari, Cecchini, osv) med mange fine klienter (bl.a. OL og VM vinder Nicole Cooke), der blandt andet var indblandet i en dopingsag mens han arbejdede for Bonjour i 2001. Han fulgte op det job med at flytte over på Team Phonak i 2002-2004, hvor han blandt andet stod for blodtransfusioner hvis vi skal tro Hamilton. Siger navnet Santiago Perez dig iøvrigt noget? Han var en anden ukendt rytter der pludseligt gik fra at være Nobody til at være den bedste klatrer og tempokører i Vueltaen mens han kørte på et hold der brugte Bartalucci. Fuldstændigt som Froome, med den ene lille forskel at nogen var så dumme at give ham dårligt blod.

        – At Kerrison, manden som får det meste af æren på Team Sky, ikke har det pæneste rulleblad når det kommer til mediciner. Bl.a. har Australske svømmere misbrugt Stillnox mens han trænede dem, og hans største success (indtil Froome vinder syv sejre), Ian Thorpe, har mere end et par enkelte dopingskyer hængende over sig.

        – Såsom at Team Sky aldrig har haft en nultoleranse politik overfor doping, som de ellers påstår. Hvis de havde det, så havde de nok ikke ansat dopede Sean Yates (med sin megen værdifulde doping erfaringer fra CSC, Discovery og Astana), og alle de andre sportsdirektørerer med rulleblad fra dopingsager.

        Der er andre detaljer, men dem kunne du jo let have fundet hvis du gad sætte dig ned og rent faktisk gad undersøge sagen.

        Til sammenligning, var Lance Armstrong og US Postal stadigvæk rene og ubesudlede af doping rygter, dengang de vandt deres anden Tour de France i 2000. Men heldigvis er det meste af verden ikke så letlurt nu, som man var for 13 år siden. Men nå ja – vent du bare en 5-10 år, unge ven, og kom og fortæl mig om at han ikke var dopet. Så får vi se hvem der har ret.

        Men du kan jo også bare stille dig selv dette meget simple spørgsmål. Team Sky hævder at havde udviklet nye træningsmetoder – metoder der er så effektive, at de får uspektakulære ryttere som Wiggins og Porte (og en nobody som Froome) til at blive verdens bedste i tempo og i bjergene samtidig. Spørgsmål: hvorfor har Norge’s Edvald Boasson Hagen ikke formået at drage fordel af dette? Hvis denne magiske træning kan få Froome til at køre lige så hurtig som dopede ryttere, så burde det som minimum kunne gøre det samme for ham. Når den kan gøre en bjergrytter til en suveræn tempokører, hvorfor har det ikke gjort Rigoberto Uran – en af de største etapeløbstalenter i dette tiår – til en rytter der kan smaske alt og alle på en enkeltstart? I det hele taget, hvorfor er denne magiske forbedring forbeholdt nogle få udvalgte ryttere fra England og Australien?

        • Joakim Syrstad

          Jeg er den første som innrømmer at Sky har gjort mange feil. Å annsette lagleger som er forbundet med doping er absolutt en av dem. Men å trene ræven av seg og å få fram potensialer i sine ryttere (Froome, Wiggins, Porte) er det ikke.

          Og når du sitter hele kvelden og stirrer på Google for å grave fram små detaljer som kanskje skal hjelpe deg å få et par likes fra folk som ikke aner hva moderne sykkel er, da må du føle deg kjempegod!

          Det virker som om alle tror at Froome er i en gigantisk klasse for seg selv, men opp Mount Ventoux (tiden alle snakker om) kommer det en liten 23 årog Colombianer bare 30 sekunder etter mannen i den gule trøye. Og det tar ikke lang tid før resten kommer heller. Faktum er at Froome har hvert 1-2 hakk bedre enn de andre, og det gir utslag på resultatlisten.

          For øvrig, hva med alle tegnene som tyder på at Froome ikke er dopet? Hva med det at eksperter og ryttere i feltet kommer ut og sier at Froome er ren? Hva med det at den franske avisen L’Equipe har fått tilgang til all informasjon om Froome fra hans gjennumbrudd til nå, i tillegg til resultater av dopingtester? http://www.guardian.co.uk/sport/2013/jul/18/team-sky-chris-froome-data

          Og ja, hva med det at det ikke finns noe mistennkelig i hans dopingtestet og biologiske pass?

          Hver og en av dine argumenter er spekulasjoner om ting som KAN ha noe med doping å gjøre, ikke ting som definitivt HAR noe med doping å gjøre. Hvor er bevisene, kjære danske venn? Jeg lover, når bevisene kommer skal jeg legge meg langflat, men jeg klarer ikke se på at folk angriper en stor idrettsmann som ulver uten å ha noe bevis!

          Forøvrig, det at vekt er den eneste faktoren innen tempo er jo bare bulls**t! Sittestilling, gir, tråkkfrekvens osv er minst like viktig.

          • micax

            Behøver jeg nævne at manden som påstår Froome er ren (iøvrigt en værdiløs påstand, uden tilgang til uafhængige data + biodata) har sagt præcist det samme om Lance Armstrong?

            Og hvordan ved du at der ikke findes noget mistænkeligt i hans dopingtester og biologiske pas? Har du haft adgang til de data?

            Men egentligt ser jeg ingen grund til at spilde min tid på dig, min kære Norske ven. Men jeg ser frem til om 5-10 år når du indser at du endnu engang har faldet for alle løgnene…. på samme måde som du sikkert faldt for alle løgnene fra Lance Armstrong, Floyd Landis, osv. osv. Man skulle ikke tro det var muligt, men folk vil jo bedrages.

          • Joakim Syrstad

            Takk for praten da, snakkes om disse 10 årene du drar fram. Så får vi se hvem som har rett. Personlig håper jeg (og mener alle bør håpe) at han er ren… Det er på tide for sykkelsporten å legge bak seg en så mørk periode.

        • Børge Eriksen

          kjære deg, jeg vet ikke hvor mye du har syklet. men tempo har ikke veldig mye å gjør med power. tempo har veldig mye med aerodynamikk, trakkfrekvens og kondisjon, nettopp hvor klatrerne er de beste i bransjen. trakkfrekvens er viktig å ha høy vis du er lett for å bruke minst mulig power. holde et javnt tempo er også ekstremt viktig for å ikke brenne alt kruttet. dette har lite med doping å gjøre uansett størrelse og vekt.

          froome har de siste 2 årene hatt en naturlig og menneskelig utvikling. han har endret kosthold(drastisk) og han trener veldig annerledes. han trener også på å rykke i bakker og ligge på maks av hva han klarer. en god blanding av alt det harde han legger ned og de brae hjelperytterne er det ikke veldig rart han vinner.

          når det sammenliknes med armstrong er det bare prestasjoner som er likt. syklene og utstyr er blir bedre. forskning på trening, sittestilling, sykkel, osv. er blir bedre. de er blitt bedre på å kjenne seg selv og vite hvor de ligger. sportsdirektørene er blitt bedre. det er ikke tilfeldig at det settes nye verdensrekorder på 100 meter løping, 200 meter bryst, 1 mil roing hele tiden… heller ikke tilfeldig at bilene våre, dataene våre, husene våre er blitt både tryggere og mer praktisk. alt er blitt bedre og vis ikke syklingen blir bedre så er det veldig rart. tross doping.

          • micax

            Kære dig, Jeg har fulgt cykelsporten i over 10 år, og skrevet og kommenteret løb for en international cykelsite. Jeg kender en del til både cykling og doping (som jeg har skrevet en del artikler om).

            Og når det sammenlignes med Armstrong er det blandt andet fordi de – sorry – tåbelige undskyldninger om at sykler og udstyr er forskellen mellem Froome og hans konkurrenter er præcist de samme undskyldniner som Armstrong også kom med.

            Men her er et simpelt spørgsmål:

            Hvis træning, cykel, sidestilling osv er blevet så meget bedre at det udgør en stor forskel, hvorfor er det kun Froome der kører på samme niveau som en EPO-dopet rytter fra 2001, mens præstationerne i cykelsporten Universelt har faldet de sidste fem år (hvis vi ser bort fra ryttere som Ricco, osv., der er blevet knaldet for doping)?

            Tror du alle andre kører på cykler fra 1980-tallet? Det er nemlig cirka det niveau deres præstationer ligger på.

            Eller tror du at det kun er Team Sky der kører på magisk udstyr? Så stil dig eventuelt dette spørgsmål: Hvis Team Sky har opfundet den dybe tallerken, hvorfor er det kun Froome (og muligvis Porte) der ser ud til at drage fordel af det? Hvis man kan opnå så drastiske forbedringer som dem Froome udviser med udstyr og træning (op imod 5% bedre end sine konkurrenter), hvorfor er Edvald Boasson Hagen’s niveau ikke steget tilsvarende siden han kom til Team Sky? Hvis udstyr og træning kan gøre en nobody (iøvrigt uden han har været i vindtunnel) til en af verdens bedste temporytter, hvorfor er Edvald – som vitterligt er en temporytter med kæmpe potentiale – ikke også markant forbedret siden hans skifte til Sky?

            Og det er direkte vittigt når du snakker om at rekorderne forbedres hele tiden i 100m løb. Du har fået med dig at 2 ud af 3 af verdens hurtigste mænd fornyligt er blevet knaldet for doping, samtidig med at den sidste kommer fra et land som mange mener bør udelukkes på grund af alle de doping skandaler der er væltet frem på det seneste…? Og det er ikke ligefrem fordi svømning og roing er doping-fri sportsgrene heller…

  • Flecha1

    Etter å ha fulgt Tdf på tv2 i mange år er det ingen tvil om at dere er veldig partiske ovenfor syklister med anglo-saksisk bakgrunn. Og desto mer skeptiske til sør-europeiske og fra andre continenter. Bortsett fra Dag-Otto som er mye mer balansert. Selv Pharmstrong var dere veldig lite kritiske til gjennom mange år. Jeg hadde forventet en mye dypere analyse av Sky-laget enn dette Mads Kaggestad. Det er bare å gå inn på hvilken som helst internasjonal sykkelside for å lese seg opp på hva folk diskuterer i land med mye større sykkeltradisjoner enn her. Du går ikke inn på noe av den faktabaserte kritikken som har kommet mot Sky- laget. Er det virkelig sånn at det bare er Froome som trener hardt og har forberedt seg grundig til årets Tdf? Helt enig med dansken nedenfor, en slik artikkel hadde dere aldri skrevet om et lag utenfor den anglo-saxiske kultursfære.